Close
Mosevej 11b, 8450 Hammel, Danmark
+45 8696 1819, info@hammelgolfklub.dk

LTM Arkitekt- og Byggefirma

Arkitekttegnede huse

Hos LTM Arkitekt- og byggefirma tilbyder vi dig kreativ sparring på din husdrøm og tryghed i hele planlægnings- og byggefasen. Tyve års erfaring med at skabe mere end 300 individuelle huse har givet os høje standarder. Vi vægter høj kvalitet i alle byggeriets faser, herunder skitseringen, projekteringen, materialeudvælgelsen og selve byggeprocessen.

Stærkt team – ingen standardløsninger

Da vi er et lille team af arkitekt, bygningskonstruktør og tømrer, der benytter de samme underleverandører, som vi har gjort igennem mange år, sikrer vi, at håndværket altid er det bedste. Et godt ry har bragt kunder til LTM Arkitekt- og byggefirma, og vi sætter en ære i at levere det bedste i den individuelle bolig. Tanken om at standardisere huse ligger langt fra os. Mennesker er forskellige, derfor er der også forskellige krav til den bolig, de skal leve og trives i.

Vores vision

Vores vision om ikke at ville være de største – men de bedste starter helt konkret, når vi mødes med kunden første gang. Det første møde foregår hos bygherren, og på den måde kan arkitekten tage udgangspunkt i den personlige stil.

Vi tilbyder tryghed, stor indsigt i alle aspekter af et nybyggeri, og derfor bevarer vi den tætte kontakt med bygherre gennem hele processen.

LTM Arkitekt- og byggefirma
Julsøvej 201
8600 Silkeborg

Telefon 7220 7255
Mail: kontakt@ltm.dk