Introduktion

Golf – en sport for alle

Golf er en sport, som udfordrer både hjerne og psyke, og samtidig giver sporten en masse frisk luft og naturoplevelser. På grund af det geniale handicap-system kan alle spille mod alle uanset alder og niveau.

Vi vil i juniorudvalget gerne være med til at gøre medlemskabet af Hammel Golf Klub til en god oplevelse. Klik på underpunkterne for at læse nærmere om det at være juniormedlem – og forældre – i Hammel Golf Klub.

Hvem kan være med?
Alle børn med interesse for golfen kan være med. Der er ingen nedre aldersgrænse, men barnet skal kunne forstå og rette sig efter en besked, da golfsporten ellers kan være farlig. De yngste plejer at være 3 år, og man kan fortsætte som junior, indtil man fylder 19 år. Er barnet under 10 år, skal der være en voksen til stede under træningen.

Hvad koster det?
Kontingentet kan ses under menupunktet “Om HGK” – “Medlemskab”.

 Hvordan melder jeg mig ind?

Udfyld indmeldelsesblanketten, som du finder under “Om HGK” – “Medlemskab”.

 Hvornår træner vi, og hvem står for træningen?
Se nærmere herom under menupunktet “Træning”.

Hvornår er man bambino, og hvornår er man junior?
Egentlig er alle spillere under 18 år juniorer, men derudover kalder vi alle juniorer op til 8 år for bambinoer. Bambinoerne træner på et særligt bambinohold, mens de øvrige juniorer bliver delt op på træningshold alt efter, om de har fået banetilladelse eller ej m.m. Om man som 8-årig skal træne på bambino eller juniorhold, afhænger af hvad barnet selv er motiveret for, hvorvidt han/hun lige er startet eller allerede har spillet nogle år, eventuelle sociale relationer på træningsholdene m.v.

 Hvilket udstyr skal jeg bruge?
Når du starter med golf, behøver du ikke med det samme styrte ud for at købe et komplet golfsæt. Klubben råder over en begrænset mængde udstyr, som kan lånes de første par gange. Desuden kan du i starten sagtens nøjes med en bag, en putter og et par jern.
Har du andre spørgsmål, så kontakt juniorudvalget på junior@hammelgolfklub.dk

TESTIMONIALS

Hvad andre siger om os

Jeg er 54 år, har hcp. 15, har spillet golf i mange år, har læst mange bøger om golfsvinget og har haft et utal af instruktionstimer med diverse proer gennem årene. Men de senere år har jeg haft svært ved at spille op til mit handicap, jeg har ramt bolden dårligt og ustabilt, og det har ikke været helt så sjovt at spille golf som tidligere.

Dette kursus er simpelthen den bedste golfinstruktion, jeg nogensinde har fået - uden sammenligning!

Indrømmet - jeg var skeptisk. Ikke noget med “snotten i måtten”, “stramme fjederen op”, “ikke svaje”, “strakt venstre arm”, “ikke kigge op”.

Alt det kan man godt aflære - og det virker!

I stedet fokuseres på at slappe af og nyde det - at få rytme ind i golfsvinget, og nu kan jeg pludselig ramme bolden godt igen, og slå længere. Ikke hver gang, men svinget er i tydelig bedring, og der er meget færre ting at stå med i hovedet!

Jeg kan kun anbefale “Positive Impact Golf” hos Ian.

Prøv det, hvis du også synes, at det hele er blevet noget forkrampet, stift og knap så sjovt.

Niels Erik NielsenTidl. Borgmester, Favrskov Kommune

Som borgmester i 1992 var jeg naturligvis optaget af at skabe en positiv udvikling i byen og medvirke til, at vi i kommunen havde de rette varer på hylderne, som kunne tiltrække og fastholde borgere. Her så jeg en golfklub som et stort aktiv. Derfor føler jeg mig privilegeret over at have været med til at fostre ideen og tage initiativ til HGK. Det var utroligt spændende at få lov at være med på den første del af rejsen.

Niels Erik NielsenTidl. Borgmester, Favrskov Kommune

Til dags dato nævnes Hammel Golfklub ofte, når erfaringer og oplevelser diskuteres både blandt de ansatte hos ECCO Tour, men også blandt de spillere, som i flertal stadig omtaler Hammel Golfklubs greens, som ”de bedste nogensinde”. Ganske imponerende for en klub, som kun de færreste i vores netværk kendte til inden den hyggelige juni-turnering i 2012.

 

Flemming AstrupDirektør ECCO Tour

Ecco Tour 2012 på Hammel Golf Klubs anlæg er [...] i den grad med til at sætte Favrskov Kommune på landkortet på en positiv og særlig måde. Vi vil gerne vise omverdenen. at Favrskov Kommune også har noget at byde på, når det gælder eliteidræt.

Nils BorringBorgmester, Favrskov Kommune

Hammel Golf Klub er en dejlig klub, med de rigtige værdier

Jeg syntes Hammel Golf Klub er et fantastisk sted af være. Man føler sig velkommen altid.

En rigtig dejlig bane og flot stand. Meget positiv oplevelse

I har en superbane. Super klub – glade medlemmer