Disse to forløb skal du gennemføre, før du kan få hhv. banetilladelse og DGU-kort

Begynder 1

  • mindst 4 træningslektioner
    • som du får ved at tilmelde dig, og deltage i, fællestræningen.
  • Regelundervisning 1
    • er teoriundervisning, hvor der undervises i de mest nødvendige etikette- og golfregler.
  • Regelpraktik – ca. 1 time
    • foregår på par 3-banen, hvor du går rundt uden at spille og ser nogle af reglerne demon­streret i praksis.
  • Kaninprøve
    • er den første “eksamen”. Her skal du vise i praksis, at du har forstået, hvordan du skal opføre dig på golfbanen, og at du har forstået de grundlæggende regler. Se en nærmere beskrivelse af kaninprøven.
  • Endelig skal du to gange have spillet 18 huller på par 3-banen (dvs. banen rundt tre gange i træk) og have fået mindst 36 Stableford-point hver af de to gange. Der skal spilles med et spillehandicap på 36 (dvs. to tildelte slag pr. hul, således at f.eks. 6 slag på et par 3-hul giver 1 point, 5 slag 2 point, 4 slag 3 point osv.). Husk, at der skal være en markør med, der tæller slagene og underskriver scorekortet. Scorekortene skal afleveres på kontoret.

Herefter har du banetilladelse til Hammels 18 hullers bane, hvor du starter med et golfhandicap (HCP) på 54.
Begynder 2

  • 6 træningslektioner
    • som du får ved at tilmelde dig, og deltage i, fællestræningen.
  • Regelundervisning 2
    • er teoriundervisning, hvor der undervises i alle de 34 golfregler.
  • deltagelse i 5 begynderturneringer
    • der afholdes en begynderturnering hver torsdag i sæsonen.
  • Regelprøve
    • er den anden “eksamen” (kaninprøven var den første, se ovenfor). Du skal bestå en prøve, som viser, at du kan de mest almindelige regler. Prøven består af 22 spørgsmål, hvor du skal vælge det rigtige svar ud af 2 – 3 svarmuligheder.
      For at bestå skal du svare rigtigt på mindst 14 af de 22 spørgsmål.

Når Begynder 2 er gennemført, får du dit DGU-kort. DGU-kortet giver dig ret til også at spille på andre baner end Hammels.

TESTIMONIALS

Hvad andre siger om os

Jeg er 54 år, har hcp. 15, har spillet golf i mange år, har læst mange bøger om golfsvinget og har haft et utal af instruktionstimer med diverse proer gennem årene. Men de senere år har jeg haft svært ved at spille op til mit handicap, jeg har ramt bolden dårligt og ustabilt, og det har ikke været helt så sjovt at spille golf som tidligere.

Dette kursus er simpelthen den bedste golfinstruktion, jeg nogensinde har fået - uden sammenligning!

Indrømmet - jeg var skeptisk. Ikke noget med “snotten i måtten”, “stramme fjederen op”, “ikke svaje”, “strakt venstre arm”, “ikke kigge op”.

Alt det kan man godt aflære - og det virker!

I stedet fokuseres på at slappe af og nyde det - at få rytme ind i golfsvinget, og nu kan jeg pludselig ramme bolden godt igen, og slå længere. Ikke hver gang, men svinget er i tydelig bedring, og der er meget færre ting at stå med i hovedet!

Jeg kan kun anbefale “Positive Impact Golf” hos Ian.

Prøv det, hvis du også synes, at det hele er blevet noget forkrampet, stift og knap så sjovt.

Niels Erik NielsenTidl. Borgmester, Favrskov Kommune

Som borgmester i 1992 var jeg naturligvis optaget af at skabe en positiv udvikling i byen og medvirke til, at vi i kommunen havde de rette varer på hylderne, som kunne tiltrække og fastholde borgere. Her så jeg en golfklub som et stort aktiv. Derfor føler jeg mig privilegeret over at have været med til at fostre ideen og tage initiativ til HGK. Det var utroligt spændende at få lov at være med på den første del af rejsen.

Niels Erik NielsenTidl. Borgmester, Favrskov Kommune

Til dags dato nævnes Hammel Golfklub ofte, når erfaringer og oplevelser diskuteres både blandt de ansatte hos ECCO Tour, men også blandt de spillere, som i flertal stadig omtaler Hammel Golfklubs greens, som ”de bedste nogensinde”. Ganske imponerende for en klub, som kun de færreste i vores netværk kendte til inden den hyggelige juni-turnering i 2012.

 

Flemming AstrupDirektør ECCO Tour

Ecco Tour 2012 på Hammel Golf Klubs anlæg er [...] i den grad med til at sætte Favrskov Kommune på landkortet på en positiv og særlig måde. Vi vil gerne vise omverdenen. at Favrskov Kommune også har noget at byde på, når det gælder eliteidræt.

Nils BorringBorgmester, Favrskov Kommune

Hammel Golf Klub er en dejlig klub, med de rigtige værdier

Jeg syntes Hammel Golf Klub er et fantastisk sted af være. Man føler sig velkommen altid.

En rigtig dejlig bane og flot stand. Meget positiv oplevelse

I har en superbane. Super klub – glade medlemmer