Baneinfo

Nogle gange kan man undre sig over hvad der sker på banen, når greenkeeperne kører rundt og arbejder. Vi har samlet information her som vi håber giver dig svar på nogle af spørgsmålene, ellers hører vi gerne fra dig – og svarene bringer vi her. Send mail til prinfo@hammelgolfklub.dk med dit spørgsmål.

BANEPLEJE

Hvornår skal der luftes, prikkes

Ved luftning vil der uværgeligt ske skader på overfladen. Heraf følger, at luftning bør ske på et tidspunkt, hvor græsset er i god vækst, og hvor skaderne hurtigst muligt igen kan retableres, d.v.s. tidligt på vækstsæsonen. Men samtidig skal jorden have en passende fugtighed. Den skal frem for alt ikke være vandmættet, men den må heller ikke være udtørret. Et sted midt imellem – måske mest til den tørre side er passende.

Hvor ofte skal der luftes?

Generelt kan siges, at man skal lufte efter behov, og det vil sige, at man må vurdere forhold som jordbund, græsart, ophobning af filt og komprimering m.m. En dybdeluftning med vertidrain er ikke aktuel så ofte som øvrige metoder, og har man et dybtliggende problem, kan det måske afhjælpes efter nogle behandlinger. En behandling ved slicing sker derimod med jævne mellemrum ofte et par gange om måneden i vinter. Hvad angår prikning udføres den ofte 2-3 gange pr. vækstsæson, og solid spyd mindst en gang om måneden.

Jordluftens betydning for græsset

For at græsset kan trives, skal der være såvel vand som gødning tilstede. Lige så vigtigt, men ofte overset ér, at der er ilt tilstede. Åndingen er en proces, som finder sted døgnet rundt og i alle planternes organer, d.v.s. også i rødderne, og kaldes da rodåndingen. Åndingen finder sted i de enkelte celler og ikke i specielle åndedrætsorganer som hos dyr. For at rodånding kan finde sted, er det vigtigt, at jorden er porøs i hele rodzonen, så betingelserne for et godt luftskifte er tilstede, og så jordluftens ilt kan komme i kontakt med græssets rødder.

Jordluftens betydning for mikrofloraen

Men jordluften har også betydning for de mikrobiologiske processer, der finder sted i jorden. Mikroorganismer findes som encellede dyr, svampe og bakterier – sidstnævnte er de talrigeste. Mikroorganismer findes i enorme antal, som i gunstige tilfælde kan overstige 1 milliard pr. gram tørjord, eller deres samlede vægt kan i pløjelaget udgøre indtil 4 tons pr. ha. Mikroorganismerne har betydning for omsætningen af det organiske stof som planterester m.m. i jorden, og dermed for frigørelse af næringsstoffer, som planterne kan drage nytte af. Men hertil kræves der også ilt, og hvis den ikke er tilstede, vil disse processer ikke forløbe. Hvis der af en eller anden årsag ikke i jorden finder et tilstrækkeligt luftskifte sted – det kan være fordi jorden er kompakt, eller fordi den er vandfyldt eller måske begge dele i forening – vil den sidste ilt efterhånden blive opbrugt, og der opstår ) forhold uden ilt. Den mikroflora, som er afhængig af ilt, vil enten dø eller gå over i hvilestadiet og danne sporer. Herefter tager de bakterier – de såkaldte svovlreducerende bakterier – over, som kan udnytte den ilt, der er bundet i f.eks. sulfater. Herved dannes der svovlbrinte, som har den velkendte karakteristiske lugt, og som er giftig for planterne. Sammen med jern og kobber danner svovlbrinten sulfider, som er sorte og farver jordlagene mørke, og som er et tegn på at noget er galt.

Prikning med solid eller massive spyd

Det kan foregå i løbet af sæsonen eller om vinteren med 6 eller 8 mm spyd, og det skal gøres mindst en gang om måneden og flere gange hvis muligt. Det hjælper på vandgennemtrængning i overfladen, så næringen kommer ned til rødderne.

Slicing

Hertil anvendes en maskine med knive anbragt på en tromle, der trækkes efter en traktor, og som presses ned af maskinens egenvægt. Arbejdsdybden vil være 5-15 cm, og som sådan meget overfladisk, hvor knivene i princippet kun skærer en slids i overfladen. Den kan ikke sammenlignes med de ovenfor nævnte, men er den absolut billigste i anvendelse. Den kan være med til at begrænse filtlaget, ligesom udløbere skæres over, og udvikling af nye rødder fremmes.

Verti-drain

Verti-drain er speciel og skiller sig ud fra de øvrige jordbehandlingsmetoder ved at kunne arbejde til stor dybde. Den kan køre med såvel massive stålsonder, der kan arbejde i indtil 40 cm dybde, som med hulpiber i indtil 30 cm dybde. Den kan stilles, så den i fuld dybde får en brækkende bevægelse, og så jordoverfladen ligefrem løftes 1-2 cm. Verti-drain er blevet et begreb for en dyberegående luftning og er i dag den mest anvendte. Men der findes også mindre modeller, som arbejder til 15 cm dybde, og som kan anvendes, når man har problemerne overfladisk.Check vedlagte link for HVORDAN