Close
Mosevej 11b, 8450 Hammel, Danmark
+45 8696 1819, info@hammelgolfklub.dk

Ændringer Lokale Regler

Lokal Regel Fjernet

I lighed med mange andre golfklubber har Hammel Golf Klub i mange år haft en lokalregel vedr. pæle, plader og afstandsmarkeringer.

Lokalreglen lyder sådan:

  • Alle gule, røde og blå pæle og plader, afstandsmarkeringer ved fairway […] er ”ikke-flytbare forhindringer”. Regel 24-2.

Reglen har betydet, at hvis sådanne markeringer var til gene for ens stance eller tilsigtede sving, ville man få lempelse (frit drop) efter regel 24-2.

Hvorfor har vi haft reglen?

I lighed med mange andre golfklubber har vi haft reglen, fordi pælene ikke kunne fjernes og genplaceres uden at komme til at stå dårligt.

Dette er nu ændret, så pælene har et stykke metal i bunden, og pælenes placering er markeret med et plastrør, som man genplacerer pælen i, efter man har haft den fjernet.

Derfor har vi nu med stor opbakning fra DGU besluttet at fjerne ovennævnte lokalregel, således at vi i stedet spiller efter de almindelige golfregler, hvor sådanne forhindringer er ”flytbare” og altså må fjernes uden straf.

Hvorfor fjerner vi lokalreglen?

Hvis bolden ligger op ad f.eks. en gul pæl, så er bolden per definition i hazarden, og da man i hazarder ikke må tage lempelse jf. regel 24-2, er man nødt til med ét strafslag at droppe fri af pælen, hvilket kan synes helt urimeligt.

Ordlyden af de lokale regler er nu ændret, så dene lokalregel ikke længere optræder, og den vil heller ikke længere være at finde på scorekortet, du udprinter.

Hjælp os med at gøre denne forbedring til en succes ved at huske at genplacere de pæle, du måtte fjerne ifm. spillet, så vi alle kan få en god oplevelse på banen.

TESTIMONIALS

Hvad andre siger om os

Tak for en fin træningsdag i sidste uge i forbindelse med mit ophold på Nørgaards Højskole. Og efterfølgende runde på jeres smukke baner.

Jeg har kun spillet golf i ti måneder og er ikke nogen vårhare, så niveauet er ikke så højt. Men jeg blev meget begejstret for Ian’s træning og de teorier, som ligger bag og tror at de vil kunne gøre, at jeg kan nå at blive en tilfreds og glad golfspiller inden timeglasset løber ud.

Hedda SandemoseMedlem Smørrum Golf Club

Jeg er 54 år, har hcp. 15, har spillet golf i mange år, har læst mange bøger om golfsvinget og har haft et utal af instruktionstimer med diverse proer gennem årene. Men de senere år har jeg haft svært ved at spille op til mit handicap, jeg har ramt bolden dårligt og ustabilt, og det har ikke været helt så sjovt at spille golf som tidligere.

Dette kursus er simpelthen den bedste golfinstruktion, jeg nogensinde har fået - uden sammenligning!

Indrømmet - jeg var skeptisk. Ikke noget med “snotten i måtten”, “stramme fjederen op”, “ikke svaje”, “strakt venstre arm”, “ikke kigge op”.

Alt det kan man godt aflære - og det virker!

I stedet fokuseres på at slappe af og nyde det - at få rytme ind i golfsvinget, og nu kan jeg pludselig ramme bolden godt igen, og slå længere. Ikke hver gang, men svinget er i tydelig bedring, og der er meget færre ting at stå med i hovedet!

Jeg kan kun anbefale “Positive Impact Golf” hos Ian.

Prøv det, hvis du også synes, at det hele er blevet noget forkrampet, stift og knap så sjovt.

Niels Jørgen StrømMedlem Hammel Golf Klub

Som borgmester i 1992 var jeg naturligvis optaget af at skabe en positiv udvikling i byen og medvirke til, at vi i kommunen havde de rette varer på hylderne, som kunne tiltrække og fastholde borgere. Her så jeg en golfklub som et stort aktiv. Derfor føler jeg mig privilegeret over at have været med til at fostre ideen og tage initiativ til HGK. Det var utroligt spændende at få lov at være med på den første del af rejsen.

Niels Erik NielsenTidl. Borgmester, Favrskov Kommune

Til dags dato nævnes Hammel Golfklub ofte, når erfaringer og oplevelser diskuteres både blandt de ansatte hos ECCO Tour, men også blandt de spillere, som i flertal stadig omtaler Hammel Golfklubs greens, som ”de bedste nogensinde”. Ganske imponerende for en klub, som kun de færreste i vores netværk kendte til inden den hyggelige juni-turnering i 2012.

 

Flemming AstrupDirektør ECCO Tour

Ecco Tour 2012 på Hammel Golf Klubs anlæg er [...] i den grad med til at sætte Favrskov Kommune på landkortet på en positiv og særlig måde. Vi vil gerne vise omverdenen. at Favrskov Kommune også har noget at byde på, når det gælder eliteidræt.

Nils BorringBorgmester, Favrskov Kommune

Hammel Golf Klub er en dejlig klub, med de rigtige værdier

Jeg syntes Hammel Golf Klub er et fantastisk sted af være. Man føler sig velkommen altid.

En rigtig dejlig bane og flot stand. Meget positiv oplevelse

I har en superbane. Super klub – glade medlemmer